I SpeakerBees store green screen studie er der utallige muligheder for at udfolde sin kreativitet og ikke mindst få et lækkert output. Kombinerer man dette med nyeste teknologi indenfor 3D kamera tracking, er det kun fantasien, der sætter grænser for hvad man kan lave.
For Dansk Konkurrenceevne Råd producerer vi en række “talks” om aktuelle emner med deltagelse af landets førende politikere og erhvervsledere. Disse produceres ved hjælp af et virtuelt studiedesign og 3D-modellering.
Fordelen ved et virtuelt studiedesign er først og fremmest tid og pris. I et green screen studie kan en hvilken-som-helst scenografi skabes i et computer design program som det ellers ville have kostet enorme ressourcer at skabe i den fysiske verden.