
Storytelling som marketingværktøj
I et digitalt landskab med meget støj og et marked for pensioner der er præget af stor konkurrence, har PFA valgt at benytte podcast som marketingværktøj til at skille sig ud. Den Lyse SIde er en podcast med kendte personer, som fortæller om deres værste livskriser og svære perioder i deres liv. Værten er Mette Cornelius, der skaber samtalen og med empati og engagement får gæsterne til at fortælle deres stærke og oftest hjertenskærende historie. PFA er den diskrete afsender på podcasten, hvor samtalerne får lov at stå alene.
Læs mere om hvordan vi kan hjælpe
Den livsbekræftende historie der skaber håb
Stærke historier kan altid finde et publikum, men kun hvis de bliver fortalt uden bagtanker eller moralprædiken. De store følelser, som sorg, fortvivlelse, utryghed, angst og håbløshed får lov til leve i fortælllingerne i Den Lyse Side, så lytterne har noget at spejle sig i. De kendte personligheder fortæller på troværdig vis om dere livskriser og ender i slutningen af samtalerne oftest med at skab håb for fremtiden med livsbekræftende pointer og erfaringer.
SpeakerBees rolle
Hos SpeakberBee er vi eksperter i god lyd og flotte videoer. Lyden er naturligvis temmelig vigtig når man producerer podcast og vores setup skaber da også virkelig optimal lyd. Ligeledes blev alle podcast episoder optaget på video, så det efterfølgende er muligt at bruge indholdet i opslag på f.eks. Facebook og Instagram.Studiet og rammerne for optagelsen af podcasten er også vigtig, da de svære historier der skal fortælles kræver trygge og hyggelige rammer. SpeakerBee indrettede både studie og mødelokale, så samtalerne kunne foregå i ro og fred og med størst mulig hensyn til gæsterne.
Samarbejde med produktionsselskabet
Produktionsselskabet Human Touch har skabt podcasten Den Lyse Side til PFA, og vært Mette Cornelius er med til at skabe samtalerne og udfolde historierne. Der er stillet store krav til kvaliteten af produktionen og til den efterfølgende redigering. Produktionerne har derfor været et tæt parløb mellem SpeakerBee og Human Touch. Det har været vigtigt, at studie, lyd og billede har været 100% klar, når podcasten skal optages, så Human Touch kan fokusere på at samtalen med gæsterne.
Resultatet
PFA har siden foråret 2025 udgivet 40 episoder af Den Lyse Side og dermed skabt noget indhold som lytterne kan vende tilbage til.Den Lyse Side har også forbundet PFA brandet med de svære stunder der findes i livet og dermed skabt en subtil bro til sundhedsforsikring og helbred. Med gæster som Thomas Bo Larsen, Laust Sonne, Søs Egelind, Kim Faber og Alex Vanopslagh, har Den Lyse Side vist at podcast formatet egner sig særdeles godt til at skabe en platform for virksomhedens kommunikation.
Det nye marketingværkstøj
Podcast formatet kan indenfor et begrænset marketingbudget udgøre et vigtigt element i virksomheders marketing strategi. Med godt indhold, formidlet på en afslappende facon, har podcast mere substans end traditionel markedsføring og kommunikationen foregår typisk i øjenhøjde med målgruppen. Derudover kan podcast både aflyttes på mobilen, f.eks. på en gåtur eller vodcast kan ses på Apple TV hjemme i stuen. Indholdet kan leve i lang tid og klippes til korte sekvenser der kan benyttes på SOME, website og i nyhedsbreve som teasere til de fulde podcast episoder. Der er kort sagt et nyt marketingværktøj i skuffen der kan skabe anderledes effekt med godt indhold med et begrænset marketingbudget.
Du vil måske også synes om
.webp)
Podcast produktion med video.
Klar til at få din drømme produktion?
Kontakt os i dag for at komme tættere på din drømme produktion.



