Seier & Rasmus Munk: Hvordan blev Michelin restauranten Alchemist skabt? | SpeakerBee
x

Indtast din email og få en påmindelse lige inden Seier & Rasmus Munk går live.

Vi deler ikke din mail med andre. Læs evt. vores Privatlivspolitik

Seier & Rasmus Munk: Hvordan blev Michelin restauranten Alchemist skabt?

Mon, 26 April, 18:00

OBS: Hvis du klikker på den gule "Påmind mig" knap, så sender vi dig en reminder, kort før programmet er live.

Nu åbner én af verdens bedste og spektakulære restauranter igen. Den tostjernede Michelinrestaurant Alchemist - med chefkokken Rasmus Munk i spidsen - kan igen slå den tunge bronzedør op for gæster.

Lars Seier har inviteret Rasmus Munk med i sit program “Seier &”, for at tale om, hvordan rejsen fra Randers til Refshaleøen har været for ham. For det stod på ingen måde klart fra starten, at drengen, der overvejede at blive mekaniker, i en ung alder skulle blive en af verdens mest omtalte kokke. Alchemist, som Seier og Munk ejer sammen, er idag en af verdens mest hypede restauranter, og når den en sjælden gang åbner for reservationer, er der udsolgt på få minutter. Den formelle anerkendelse er også på plads med titlen som Danmarks Bedste Restaurant og to Michelin-stjerner allerede i åbningsåret.

Men hvad er det præcist, der er så fantastisk ved Alchemist? Hvordan mødtes de to ejere? Hvordan opstod tanken om at kombinere teknologi, videnskab og gourmetmadlavning? Hvordan blev det holistiske koncept skabt, hvad er det, der driver Rasmus Munk, hans vilde fantasi og nogle gange kontroversielle budskaber i retterne? Hvad er de personlige omkostninger ved så vild en rejse, helbredsmæssigt og arbejdsmæssigt?

Hvordan ser restaurationsbranchen ud efter et års meget vanskelige arbejdsvilkår, med nedlukning og rejserestriktioner for de vigtige gastro-turister?

Seier & Munk vender også deres andet fælles projekt, JunkFood, der hver dag leverer hundreder af sunde og nærende måltider til Københavns hjemløse.

Det og meget mere kan du høre om i dette program.

Du kan som altid hos SpeakerBee selv deltage i chatten til højre, hvor du kan stille direkte spørgsmål til både Seier og Munk i kommentarfeltet. Husk du kan blive påmindet om live-programmet ved at trykke på den orange knap på billedet ovenfor.

Om programmet:
Programmet hedder ”Seier &”, fordi Lars Seier hver anden uge inviterer en interessant gæst i studiet, som på et tidspunkt har gjort indtryk på ham. Èn han kan lære noget af, men også én som han måske kan lære en ting eller to. De to behøver ikke at være enige, men de taler om et emne set fra hvert deres synspunkt.

Lars Seier Christensen er stifter af Saxo Bank. Han har via sin venturefond Seier Capital investeret i et hav af forskellige virksomheder inden for sine interesseområder, som tæller alt fra sport, kultur, gastronomi, IT og medier. Du kender ham nok også fra medierne, hvor han ofte optræder i et interview, fordi han har lavet en ny investering eller ment noget kontroversielt. I øjeblikket er han tilmed bogaktuel, hvor forfatteren Hanne Sindbæk har skrevet en sjov og medrivende bog om Lars’ liv som et roadtrip down memory lane.

Nu kan du møde Lars Seier fra en ny vinkel, hvor man kommer dybere ned i de interesser, som han har. Det kan være alt fra oplevelser, han har prøvet, eller idéer han vil udfolde. Men kedeligt bliver det ikke.

Vis mere

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Kommende speakers

Tidligere speakers