x

Indtast din email og få en påmindelse lige inden Imran Rashid går live.

Vi deler ikke din mail med andre. Læs evt. vores Privatlivspolitik

Live om Mon, 30 November, 19:00
Påmind mig

Imran Rashid: Lægens ord - Når lægevidenskaben møder sociologien

Mon, 30 November, 19:00

Speciallæge i almen medicin Imran Rashid og erhvervssociolog Rikke Østergaard er gået sammen i et samarbejde om en ny bog ved navn “Mærkbarhed - hvordan vi mistede følingen med livet - og hvordan vi finder den igen”. Bogen forventes at udkomme april 2021.
I første liveprogram med Imran Rashid, deler de ud af de foreløbige betragtninger i et nyt og spændende dialogbaseret vidensprogram. Her kan du opleve hvordan lægevidenskaben og sociologien mødes i en perspektiverende samtale om de to verdener: Den indeni mennesket - og den udenom.
I dette program føres du både ind i hjernens krinkelkroge og ud i samfundets magtstrukturer. Målet er at blive klogere på hvad mennesket egentlig er for en skabning og hvordan vores omverden påvirker os.
Programserien vil forhåbentlig gøre dig nysgerrig, eftertænksom, inspireret og fremfor alt håbefuld. I en tid, hvor reaktioner fylder for meget, vil vi i stedet invitere dig indenfor i et refleksionsrum, hvor ikke alle spørgsmål handler om svarene.
Find en, du har lyst til at se programmet med, da vi i hvert program vil lægge op til relevante temaer, som man kan drøfte med mennesker omkring en. Vi glæder os til at hilse på dig i første udgave af programserien, der sendes på Speakerbee.tv

Du kan som altid selv deltage i chatten til højre, hvor du kan stille direkte spørgsmål til værten og gæsten. Husk du kan blive påmindet om live-programmet ved at trykke på den orange knap på billedet ovenfor.

Om Imran Rashid
Imran Rashid er speciallæge i almen medicin og tidligere innovationschef på Aleris-Hamlet. Han har sidenhen specialiseret sig i digitaliseringens konsekvenser for mennesker og bl.a. skrevet bestsellerne SLUK (2017), Offline (2019) og senest Sunde Vaner (2020). Han regnes for at være landets førende ekspert i digital sundhed og er bl.a. konsulent for PFA samt en række andre offentlige og private virksomheder.

Om Rikke Østergaard:
Rikke Østergaard er uddannet sociolog og forfatter til de to bestsellere Sluk Emhætten - Træn din hjerne og træf bedre beslutninger (2016) og Tak - Der er altid noget at være taknemmelig for (2019). Hun er specialiseret indenfor erhvervslivet og underviser på nogle af landets førende ledelses- og bestyrelsesuddannelser, samt er gæsteunderviser på University of Sydneys lederakademi. Rikke er specialiseret i mentaltræning og underviser både offentlige og private virksomheder i at få mere arbejdsglæde og nærvær ind i hverdagen.

Vis mere

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Tidligere speakers